Lad din intuition spille en afgørende rolle når du træffer beslutninger

Denne workshop er afholdt. Næste dato meldes ud asap.

Lad din Intuition spille en afgørende rolle når du træffer beslutninger

Lær at bruge din intuitive evne rigtigt, så den bliver et værdifuldt værktøj frem for en risiko?

Når du står over for komplekse beslutninger, tidspres eller mangelfuld information, er det ofte intuitionen, der leder dig på vej.

Men hvordan ved du, om du kan stole på den? Og hvordan skærper du din intuitive evne, så den bliver et værdifuldt værktøj frem for en risiko?

På en aften, dykker vi ned i, hvordan intuition fungerer, hvorfor det kan være svært at mærke den og hvordan du kan styrke den i praksis og bruge den som et aktivt værktøj i din beslutningstagen. 

“Det var en virkelig øjenåbnende oplevelse. Aftenen handlede om intuition – noget jeg tror vi alle kan blive bedre til at lytte til. “

Inge Sommer

 

Derfor læser du situationen forkert og træffer de forkerte beslutninger.

Har du nogensinde følt, at du træffer forkerte beslutninger, selvom du havde den bedste intention? Det kan skyldes overbevisninger, bias, mentale mønstre og forudindtagede forestillinger, der farver din dømmekraft. Men hvad hvis du kunne bruge din intuition til at træffe klogere beslutninger og undgå at lade disse usynlige kræfter styre dig?

På dette møde dykker vi ned i, hvorfor du nogle gange misfortolker situationer og træffer beslutninger, der ikke tjener dit bedste. Vi afslører, hvordan din intuition, når den bruges rigtigt, kan være den stærkeste beslutningskompetence – men kun hvis du ved, hvordan du undgår de fælder, som bias sætter for dig.

Vi kobler videnskaben bag intuitive og analytiske processer med praktiske øvelser, der gør dig i stand til at bruge din intuition mere bevidst og strategisk.

På blot få timer får du: 

–  Forståelse for, hvordan intuition kan bruges som en stærk beslutningskompetence.

–  Mulighed for at identificere faldgruber, der kan påvirke din intuition negativt.

–  Mulighed for at blive inspireret til din intuitive tænkning gennem praktiske øvelser og refleksioner.

– Praktiske øvelser og gode råd og tips til at få kontakt til din intuition

– Fysiske materialer med hjem

– Udvidelse af dit netværk, spændende dialoger og nærværende samtaler. 

Du vil gå hjem med konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med at træffe skarpere beslutninger og gøre dig mere opmærksom på, hvornår du skal stole på din intuition – og hvornår du skal udfordre den.

Hvem er vi

På mødet vil du møde Jon Ramskov, Pernille Juul Hartmann og Mia Svantemann.  Tre stærke profiler, der alle er erfarne rådgivere, mentorer og coaches.

 

JON er anerkendt Executive Coach, med speciale i ledelse herunder forandrings- og projektledelse samt psykologisk tryghed og emotionel intelligens.  Han har trænet og støttet mere end 4.000 personer på alle organisatoriske niveauer i løbet af de sidste 20 år for store internationale virksomheder som: LEGO, Vestas, Falck, Hempel, Rambøll, Mærsk, Coloplast, Lundbeck, KPMG  m.fl.

PERNILLE har en baggrund som bl.a. HR Direktør i internationale virksomheder og har været leder i +25 år. Pernille har været co founder i Brave Performance og i dag har hun sin egen virksomhed, hvor hun arbejder med talent- og lederudvikling for primært ledere, som har brug for at se ind i eget talentpotentiale. Pernille er også medforfatter på bogen ”Undgå at dine talenter står i vejen for din succes”, som udkom i november 2022.

MIA har mere end 20 års erfaring indenfor rådgivning. Hun har baggrund som Management Konsulent hos førende Konsulenthuse, Marketing- PR- og kommunikationsansvarlig i internationale virksomheder og netop nu er Mia Partner  og Headhunter i Brinch & Partners, hvor hun dagligt rådgiver virksomheder i at få talent og kompetence, til at gå op i en højere enhed. 

 

IMG_2733

Er du klar til at styrke en af dine mest undervurderede kompetencer?

Vi gentager successen. Efter et fuldt udsolgt møde i januar afholder vi endnu et møde til foråret.
Deltag på vores næste intuitive inspirationsmøde

ONSDAG d. 5. marts  klokken 17:00 – 20:00

Mødet afholdes i Nordsjælland Ved Strandvejen i Nivå, blot 7 min. kørsel fra Rungsted Havn.  Find adresse m.m. nedenfor.  

Kom gerne kl. 17:00 og få tanket op. Vi starter programmet kl. 17:30 – 20:00. Vi serverer et let måltid i løbet af aftenen samt kolde og varme drikke og snacks. 

Pris Kr. 650,-  
(520,- + moms per person)

Der er begrænset antal pladser. Du sikrer din plads med at overføre kr. 650,- til MobilePay #39148 (Clarity Counseling) oplys navn, mobilnummer og email. 

Ønsker du faktura til virksomheden og/el ønsker du at tilmelde flere på samme tid, kontakt mia@claritycounseling.dk

Lokation

Nytårsmødet finder sted i Nordsjælland, på den smukke Lyngebækgård – blot et stenkast fra Strandvejen. 

Kør op ad den smukke allé, der fører dig på til gården. 

Lyngebækgårds Allé 6, 1. sal. 2990 Nivå

Gården er 7 minutters kørsel fra Rungsted Havn // 8 minutter fra Motorvejsafkørsel Kokkedal (E47) // 25 minutters gang fra Nivå Station og // 30 minutters kørsel fra Købehavn. 

Ved tilmelding og få dage før mødet, vil du få en detaljeret vejledning omkring parkering og indgang til mødet. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til foråret. 

KH Jon, Pernille og Mia